|
VærktøjerAndre sprog
|
Richterskalaen
Richterskalaen bliver brugt til måle styrken af jordskælv. Skalaen blev skabt af seismologen Charles Francis Richter fra Californien i 1935. Richterskalaen er en logaritmisk skala der starter ved 1,0 og stiger til 8,0 og derover. At den er logaritmisk vil sige at for hvert trin på Richterskalaen bliver jordskælvet 10 gange kraftigere. Skalaen kaldes sommetider for den åbne richterskala fordi der ikke er noget fast minimum og maksimum. Skalaen måler vibrationernes styrke for at bestemme hvor kraftigt jordskælvet er. Vibrationerne er forskellige; der er p-bølger, s-bølger og l-bølger.
[USGS: FAQ- Measuring Earthquakes] P-bølger er de primære bølger; de bevæger sig hurtigst og presser ligesom energien frem fra centrum. S-bølger eller sekundere bølger er de næsthurtigste, og bevæger sig op og ned og ryster jordlagene; s-bølger kan ikke gennemtrænge flydende materialer så de kan ikke komme igennem jordens kerne. L-bølger eller overfladebølger bevæger sig tæt ved overfladen og kan medføre store ødelæggelser. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet ved jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på Richterskalaen se USGS I Danmark har vi cirka to til ti gange om året et lille lokalt jordskælv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5. Det er mest sandsynligt at mærke et jordskælv, hvis man befinder sig i Thy eller Nordsjælland. [redigér] Se også
|