|
|
VærktøjerAndre sprog
|
Nordirland
Nordirland (Irsk: Tuaisceart Éireann, Ulster Scots: Norlin Airlann) er et land under Storbritannien, og ligger i den nordøstlige del af øen Irland. Det dækker 14.139 km2, omkring en sjettedel af øens samlede areal. Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og hovedstaden er Belfast. Landet grænser op til Republikken Irland i syd og vest. Da der i april, 2001, blev gennemført en folketælling i Storbritannien var befolkningstallet på 1.685.000, der udgør mellem en fjerde- og en tredjedel af øens samlede befolkning og omkring 3 % af befolkningen i Storbritannien. Nordirland består af seks af de ni grevskaber af den historiske irske provins Ulster. I Storbritannien er det generelt kendt for et af de fire Home Nations, der udgør kongeriget. Nordirland var oprettet som en særskilt administrativ region af Storbritannien den 3. maj 1921 under loven Government of Ireland Act 1920. I over 50 år var den, den eneste del af Storbritannien, der havde dets egen form af en overdraget regering, indtil det blev afbrudt i 1972. Nordirlands nuværende overdragede regering, Northern Ireland Assembly and Executive blev oprettet i 1998, men blev afbrudt flere gange. De blev genindsat den 8. maj 2007. Nordirlands retssystem nedstammer fra det pre-1921 irske retssystem (ligeledes gør retssystemet i Republikken Irland). Det er baseret på fælles lov. Nordirland er en særskilt domsmyndighed, adskilt fra England og Wales og Skotland. Nordirland har i mange år været hjemstedet for en voldelig og bitter etnisk-politisk konflikt mellem dem, der hævder at repræsentere Nationalisterne, som er domineret af romersk katolske, og dem der hævder at repræsentere Unionisterne, som er domineret af protestanter. I al almindelighed vil nationalisterne have Nordirland til at blive forenet med Republikken Irland, og unionisterne vil fortsat have det til at være en del af Storbritannien. Unionisterne er i flertal i Nordirland, men nationalisterne repræsenterer et betydelig mindretal. Protestanterne ser sig selv som britiske og katolikkerne ser sig selv som irske, mens nogle betragter sig som både britiske og irske. Folk fra Nordirland er berettiget til både et britisk og et irsk statsborgerskab (se underafsnittet Statsborgerskab og identitet). De voldelige kampagner er blevet kendt og udbredt som The Troubles. Flertallet fra begge sider af samfundet har ikke været direkte involveret i de voldelige kampagner. Siden underskriften af Belfast Agreement (også kendt som Good Friday Agreement eller G.F.A.) i 1998 har mange af de største paramilitære kampagner enten haft våbenhvile eller har erklæret at deres krig var ovre.
[redigér] HistorieFor begivenheder før år 1900, se Ulster eller Irlands historie. Det område, der nu er kendt som Nordirland, har haft en anderledes historie. Fra at tjene som grundfjeldet for den irske modstand i koloniperioden under Dronning Elizabeth og James d. 1, blev det genstand for en større bosættelse af skotske og engelske kolonister, efter Flight of the Earls i 1607 (da det gæliske aristokrati flygtede til det katolske Europa). Hele øens kongedømme (fra 1541-1800) sluttede sig sammen til Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Irland i 1801 under betingelserne af Act of Union, under hvilken kongerigerne af Irland og Storbritannien sluttede sig sammen under en regering og et monarki med base i London. I det tidlige 20. århundrede, gjorde unionisterne, ledet af Sir Edward Carson (som generelt blev betragtet som grundlæggeren af Nordirland) modstand mod indførelsen af hjemmestyre i Irland. Unionisterne var samlet i mindretal i Irland, men var i overtal i den nordlige provins af Ulster, i meget stort overtal i grevskaberne Antrim og Down og et mindre overtal i grevskaberne Armagh og Londonderry, og også med betydelige antal koncentreret i nationalist-overtals grevskaberne Fermanagh og Tyrone. Disse seks grevskaber, indeholdende et samlet unionist overtal, blev senere til Nordirland. Konflikten mellem House of Commons og House of Lords over det omstridte finanslovsforslag fra Chancellor of the Exchequer David Lloyd-George, medførte Parliament Act i 1911, hvilket gjorde det muligt at vælte den veto ret, som House of Lords besad. Forudsat at Lords'ene havde været unionisternes hovedgaranti for, at en lov om hjemmestyre ikke ville blive vedtaget, på grund af flertallet af overhus medlemmer, der var tilhængere af unionisterne, gjorde Parliament Act hjemmestyre til en sandsynlig udsigt i Irland. Modstanderne til hjemmestyre, fra det konservative partis ledere, som Andrew Bonar Law, til militante unionister i Irland, truede med at bruge vold og stod for Larne Gun Running begivenheden i 1912, da de smuglede tusinder af rifler og ammunition fra Imperial Tyskland til Ulster Volunteer Force. Lord Randolph Churchill fortalte et publikum af unionister i Ulster, at "Ulster vil kæmpe og Ulster vil have ret" (engelsk: "Ulster will fight, and Ulster will be right"). Udsigten til borgerkrig i Irland tonede frem. I 1914 blev den tredje Home Rule Act sanktioneret af det engelske kongedømmet og denne indeholdt anskaffelsen af en midlertidig afdeling. Dets gennemførelse var afbrudt i den tid, som Første Verdenskrig i mellemtiden varede, som var forventet til kun at vare et par uger, men som varede 4 år. Ved afslutningen af krigen, så loven ud til at være mislykket, med en offentlig mening i de samfund hvor flertallet var nationalister, der havde bevæget sig fra et krav om hjemmestyre til noget større: uafhængighed. David Lloyd George foreslog i 1919 et nyt lovforslag, som ville dele Irland i 2 hjemmestyrede områder; 26 amter der skulle styres fra Dublin, 6 amter der skulle styres fra Belfast, med en delt Lord Lieutenant of Ireland, der udpegede både den udøvende myndighed og Irlands Råd, som Lloyd George troede ville udvikle sig til et samlet irsk parlament. [redigér] 1920-1925: Delingen af Irland, delingen af Ulster[redigér] Geografi og klima[redigér] Største byer[redigér] GrevskaberNordirland består af seks grevskaber (på engelsk: county):
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
