organisation
Andre sprog

Irland

Denne artikel omhandler Republikken Irland. Opslagsordet har også anden betydning, se Irland (ø).
Éire
Irlands flag Irlands nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet.
Nationalmelodi: Amhrán na bhFiann (Soldaternes sang)
Irlands placering
Hovedstad Dublin
53°23′ N 6°18′ E
Største by Dublin
Officielle sprog Irsk; engelsk
Regeringsform Parlamentarisk demokrati
Mary McAleese
Bertie Ahern
'
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
70.273 km² (nr. 117)
2,00 %
Indbyggertal
 • 2007 anslået

 • 2002 folketælling

 • Tæthed
 
4.339.000[1] (nr. 121)

3.917.203

60,3/km² (nr. 139)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
177,2 mia. USD (nr. 49)
43.600 USD (nr. 4)
Valuta Euro1 (EUR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
GMT (UTC+0)
IST (UTC+1)
Internetdomæne .ie
Telefonkode +353
Kendingsbogstaver (bil) IRL
Luftfartøjsregistreringskode EI
1 Før 1999: irske pund.

Irland (engelsk: Ireland; irsk: Éire) eller Republikken Irland (engelsk: Republic of Ireland; irsk: Poblacht na hÉireann) er et land i det nordvestlige Europa. Republikken Irland omfatter størstedelen af øen Irland, der i 1921 blev delt mellem Republikken Irland og Nordirland. Nordirland, der er en del af United Kingdom (Storbritannien og Nordirland), udgør omkring en sjettedel af øen Irland.

Irland er medlem af EU, OECD og FN. Irlands politik om neutralitet, betyder at de ikke er medlem af NATO. Irlands indbyggertal er den hurtigst voksende i Europa. De har en årlig stigning på 2,5 %.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Politik

Irland er en republik med et parlamentarisk regeringssystem. Præsidenten (Uachtarán na hÉireann), vælges for 7 år ad gangen og er republikkens statsoverhoved. Regeringschefen Taoiseach udnævnes af præsidenten efter forslag fra parlamentet. Statsministeren er normalt lederen af det største politiske parti eller den koalition som vinder flest sæder ved parlamentsvalget. Parlamentet består af to kamre: (Seanad Éireann) med 60 medlemmer, og Repræsentantenes hus (Dáil Éireann) med 166 medlemmer. Ved det seneste parlamentsvalg, den 24. maj 2007 genvandt den siddende Taoiseach, Bertie Ahern fra det liberalt-konservative parti Fianna Fáil sin position som regeringschef i spidsen for en koalitionsregering, som udover landets største parti Fianna Fáil, i den aktuelle regering omfatter partierne Progressive Democrats og Green Party.

Den 12. juni 2008 gjorde Irland sig til hovedattraktion for EU, ved at være det eneste land i EU der skulle til afstemning om Lissabon Traktaten, og stemte nej. Det forventes at få store konsekvenser for fremtidens EU, og forventes at være udslagsgivende for om Danmark skal til afstemning om de 4 nationale forbehold, som Danmark fik indført ved Edinburgh traktaten. Anders Fogh Rasmussen har annonceret at Danmark skal til afstemning om forbeholdene senest i 2009, men ifølge eksperter, vil det være meget svært for Danmark at gå til afstemning, efter at Irland vendte tommelfingeren ned for Lissabon Traktaten.

Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller har efter Nej'et i Irland udtalt at det er Irlands eget problem, og at det må være op til dem at komme med et løsningsforslag som Danmark gjorde det efter nej til Maastricht traktaten. José Manuel Barroso (EPP) har udtalt efter nej'et at han forventer at EU kører videre af deres nuværende plan, da et land ikke må stoppe udviklingen for de andre, og har dermed også lagt op til at Irland selv må løse deres problemer. Alt imens er højtstående EU politikere fra Frankrig og Tyskland kommet med udtalelser om at EU godt kan undværer små lande som f.eks. Danmark og Irland, hvis ikke de kan imødekomme resten af EU, mens det ikke ville give mening med et EU uden de fire store lande (Frankrig, Tyskland, England og Spanien). Dette har mødt store protester fra de små lande.

[redigér] Geografi og klima

Irlands topografi
Irlands topografi

Øen Irland har et areal på 84.421 km2, hvor 83 % (cirka 5/6 af øen) af øen, tilhører Republikken Irland. Øen er afgrænset af Atlanterhavet i den vestlige del. I nordøst er øen afgrænset af Nordkanalen. I øst er der det Irske hav. I sydøst er der Skt. Georges Kanal og i sydvest er der det Keltiske hav. Den vestlige kyst I Irland, består mest af klipper, bakker og små bjerge (Det højeste punkt er Carrauntoohil som er 1.038 meter højt). I midten af Irland er terrænet relativt fladt. Irland har en del floder som River Shannon og en del store søer.

Irlands tempererede klima ændres af den Nordatlantiske strøm som gør klimaet varmere. Sommertemperaturen kommer normalt op over 30 oC hvert årti, men de fleste somre kommer temperaturen op på 29 oC. Om vinteren kommer temperaturen af og til ned på frysepunktet, mens det er sjældent at temperaturen kommer under -6 oC. Nedbør er normalt i Irland. I nogle områder er der op til 275 dage om året hvor det har regnet.

De største byer i Irland er: Hovedstaden Dublin 1.045.769 indbyggere, ligger ved østkysten. Cork 190.384 indbyggere, ligger i den sydlige del. Limerick 90.757 indbyggere, ligger i den vestlige midte. Galway 72.729 indbyggere, ligger ved vestkysten. Waterford 49.213 ligger ved den sydøstlige kyst (se Byer i Irland).

[redigér] Kultur

Irsk kultur er spredt i hele verden. Bl.a. er deres øl Guiness verdenskendt, og deres folkemusik er også populær verden over, sammen med Riverdance der også er irsk. Navne som U2, Westlife, Boyzone og især forsangeren Ronan Keating, Johnny Logan og The Corrs er kendte mange steder. At deres musik er vellidt ses også tydeligt på deres resultater i Eurovision Song Contest som de i alt har vundet 7 gange, og som de vandt hele 4 gange på kun 5 år.

[redigér] Sport

Den nationale sport, styret af Gaelic Athletic Association, er Gaelic football og hurling. Gaelic football og hurling er de to mest populære sportsgrene i landet.[2] Hurling er muligvis en af de mest hurtigste spil i verden, med hensyn til selve spillet. Kendte spillere der ikke spiller professionelt længere er blandt andet DJ Carey og Peter Canavan. Nuværende kendte spillere er Henry Shefflin, Sean Cavanagh og Colm Cooper.

[redigér] Økonomi

Økonomien i Irland har i de seneste år udviklet sig fra landbrug til moderne service og teknologi-industri, afhængig af handel, industri og investering. Væksten i Irland har gennemsnitligt fra 1995-2000 været (relativt høj) 10 %, og fra 2001-2004 har det gennemsnitligt været 7 % per år. Industri, som svarer til 46 % af BNP, omkring 80 % eksport, og 29 % arbejdskraft, har overtaget pladsen fra landbruget som landets ledende sektor.

I Januar 1999 skiftede Irland møntenhed fra irske pund til Euro da euroen blev lanceret. Det gjorde de sammen med elleve andre EU lande. Den høje økonomiske vækst fra 1995 til 2000 gjorde at mange kaldte landet den keltiske tiger. I 2001 fik den globale økonomiske nedgangsperiode indflydelse på Irlands økonomi. Specielt I den højteknologiske eksportsektor, hvor væksten næsten var halveret. BNP væksten fortsatte dog med at være relativ solid, med en gennemsnitlig vækst på cirka 7 % fra 2001-2004.

[redigér] Se også

[redigér] Noter


[redigér] Eksterne henvisninger


sklep kulturystyka szukanie partnera wypracowania z historii życzenia Bezsenność Maszyny używane, kolwalstwo Opisy GG Teksty mp3 pax baseny Canon A720 IS transport warszawa Gazowe piece kondensacyjne Fotografia ślubna Euro2008 kick koparki Bułgaria wczasy Karaoke expekt COOLsurf