|
|
|
G-laderEn G-lader er en type gaskompressor udviklet af VW. G-laderen trækkes af motorens krumtapaksel, og dens fordel er, at den giver et ladetryk allerede ved lave motoromdrejninger i modsætning til turboladeren, som først giver tryk ved noget højere omdrejninger, idet dens skovlhjul drives af udstødningsgassen. Både G-laderens hus og dens rotor er spiralformet. Når motoren kører, bevæger den roterende spiral sig i en ellipsebane i det spiralformede hus. Princippet er det samme som anvendes i scroll kompressorer, der hovedsaligt bruges i køleindustrien.
|