|
Værktøjer |
FanøFanø er en langstrakt ø i Vadehavet i det sydvestlige Danmark. I april 2005 blev det bestemt at Fanø Kommune bevares som en selvstændig kommune. Fanø har igennem historien været præget af søfart, men domineres i dag hovedsagelig af turismen. Lokalbefolkningen ernærer sig almindeligvis ved turisterhvervet eller tager færgen til Esbjerg for at arbejde dér. Turistattraktionerne er især gåture ved — eller udflugter til Vadehavet, et besøg på Fanø Kunstmuseum, muligheden for at bade og sole sig på stranden, muligheden for at finde rav og generelt det rige dyreliv på Fanø.
[redigér] Byer på FanøDer er tre byer på Fanø: Nordby som er den største, og som ligger nordligt med færgerute til Esbjerg. Sønderho, som er den næststørste, og som ligger sydligst og til sidst Rindby, som er mindst og ligger midt på Fanø. [redigér] HistorieFanø har fra de ældste tider været krongods og optræder i 1231 i Kong Valdemars jordebog. Fanøs befolking købte øen af kongen på auktion i Ribe i 1741 og fik herved retten til "fri sejlads" hvilket hidtil havde været forbeholdt Ripenserne. Indtil 1741 var hovederhvervet fiskeri. Frem mod 1807 prægedes øen af vækst med tiltagende skibsbyggeri og en hastigt voksende handelsflåde. Fanø mistede hovedparten af denne flåde under Englandskrigen i 1807-14 og det blev indledningen til en stagnationstid der varede til omkring 1840. Herefter var der igen kraftig vækst i skibsbyggeriet og frem mod højdepunktet i 1897 oplevede Fanø sin guldalder. I perioden fra 1768 til 1896 blev der på Fanø bygget ca. 1100 skibe. Godt tyve år senere var Fanøflåden, der lige siden 1783 havde været en af de fire største flåder i Danmark, stort set forsvundet[1] [2]. Under 2. verdenskrig var mange Fanøsømænd beskæftiget på danske handelsskibe - nogle sejlede for hjemmeflåden, andre sejlede forsyninger over atlanten for de allierede. Mange fanniker mistede livet ved påsejlning af søminer eller ved tyske ubådes angreb. På Fanø befæstede tyskerne øen som led i deres beskyttelse af havnen og lufthavnen i Esbjerg. I alt blev der på Fanø opført ca 400 bunkers. Der blev også anlagt minefelter, betonveje samt to tipvognsjernbaner[3]. Befæstningsværkerne sætter stadig i dag deres spor rundt omkring på øen. [redigér] KirkerDer findes i dag to kirker på Fanø: Sønderho kirke og Nordby kirke. Sønderhos nuværende kirke blev opført i 1782. Den opførtes samme sted som den oprindelige kirke, der blev revet ned pga af ringe forfatning. Kirkens ældste inventar er døbefonten fra 1100-tallet. Dåbsfadet fra ca. 1600 er af nederlandsk oprindelse. Alteret er fra 1717 og fra den oprindelige kirke[4]. Nordby kirke er opført i 1786 og afløste sognets gamle kirke i Rindby (nedrevet samme år). Altertavlen er fra 1622 og prædikestolens lydhimmel bærer årstallet 1620. Kirkens ældste stykke inventar er døbefonten fra sidste halvdel af 1400-tallet. Alle tre dele stammer fra den gamle kirke i Rindby[5]. I begge kirker hænger der mange flotte kirkeskibe. [redigér] Seværdigheder
[redigér] FriluftsaktiviteterHvert år sidst i juni måned afholdes en stor dragefestival på stranden ved Fanø Bad hvor folk kommer langvejs fra. Der er også et stort område på selve stranden beregnet på strandsejlere, buggyer, blo-karts osv. I havet først og fremmest svømning, men også kitesurfing. Fanø har Danmarks ældste golfbane som blev anlagt i 1901. Syd for Nordby blev der i juli 2008 indviet en fiskesø. [redigér] Dyreliv på FanøFanøs beliggenhed ved vadehavet (og den yderste vestlige kyst) gør, at øen er ideel trækrute for fugle på vej til og fra deres ynglepladser. Mange spændende fuglearter kommer forbi. Fanøs beliggenhed lidt vest for den jyske halvø udfor Esbjerg - uden fast forbindelse til et kontinent - gør, at der er flere dyrearter, som ikke findes på Fanø, og flere dyrearter er importeret til øen. Flere dyrearter kan ikke trives, da Fanø jo ret beset bare er én stor revle, som er blevet til en klit. Der findes fx. ikke rotter, egern, muldvarpe, grævling og slanger. Til gengæld er der forholdsvis mange ræve, og netop det store antal ræve de sidste år er med til at ændre Fanøs natur - det er f.eks. ikke nemt at finde ynglende måger mere; disse tages simpelthen af rævene. Skydninger tager nogle ræve, men det er ikke nok til at beskytte de ynglende fugle. Kaniner, harer og rådyr er talrige. Sydvest for øen samles mange sæler på en sandbanke på den anden side af en dyb rende. Ved ebbe er det muligt at gå ud til renden. [redigér] Fanø EfterskoleFanø Efterskole har sin beliggenhed i Nordby, Vangled 32. Da den ligger lidt uden for byen, er den omgivet af megen skøn natur og havet ligger i kort gå-afstand fra, hvor man bl.a. kan opleve gamle bunkers. Den har 4 linjer; musik, musical, golf og udeliv, som man kan vælge imellem, alt efter hvor ens interesse ligger, og adskillige valgfag som fx; psykologi, guitar, rytmisk gymnastik etc. Som mange ved, har Fanø Efterskole haft adskillige problemer ved sin opstart, da den blev erklæret "åben" for et par år siden midt i sommerferien. Dette tiltrak mange unge med problemer og nogle med ønsker om bare at slippe væk fra familien etc., - Stort set alle andre efterskoler var jo for længst lukkede for flere elever, så på Fanø Efterskole kom der mange problembørn, som kun de færreste forstandere har kunnet klare. Den skiftede forstandere 6 gange, inden den nuværende rektor Kurt Lützhøft stædigt blev ved. De mange forstanderskift og balladen har givet Fanø Efterskole et dårligt ry, som dog er ved at blive bedre. Til orientering er Fanø Efterskole røgfri. [redigér] Atlantvolden på Fanø under 2. verdenskrigHer var et batteri med 2 stk. pansertårne med hver 2 stk. 15 cm kanoner, stammende fra slagskibet Gneisenau, findes nu på Stevnsfortet der nu er nedlagt. De skulle sammen med Tirpitz-stillingen ved Blåvand sikre indsejlingen til Esbjerg. [redigér] Kilder
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Se også
|