|
|
VærktøjerAndre sprog
|
Burma
Burma (siden 1988 officielt Myanmar eller Unionen Myanmar) er et land i Sydøstasien med grænser mod Bangladesh og Indien i vest, Kina i nordøst, Laos i øst og Thailand i sydøst. Landet har over 2000 km kystlinie mod Andamanhavet og Bengalbugten. Siden 1962 er Burma reelt blevet regeret af en militærjunta først under ledelse af Ne Win gennem 26 år og efter et kortvarigt umiddelbart demokratisk mellemspil omkring 1990, med et demokratisk parlamentsvalg som efterfølgende blev undertrykt af landets militære ledelse, hvor militærjuntaen siden 1992 er blevet ledet af General Than Shwe. I hele denne periode har militærjuntaen været under stærk international kritik, men styret har haft succes med at navigere rundt på den storpolitiske scene under foregivelse af en form for uafhængighed og neutralitet, omend det har indebåret en stadig voksende afhængighed af Kina. Hovedstaden blev flyttet til Naypyidaw fra Yangon (tidligere Rangoon) d. 7. november 2005.[1][2] Burma er medlem af ASEAN.
[redigér] Befolkning
[redigér] HistorieBurma var et uafhængigt rige i 1800-tallet frem til det blev indlemmet i det Britiske imperium og underlagt Indien i 1886. Japan besatte landet under anden verdenskrig, men Storbritannien tog det tilbage i 1945. Landet blev uafhængigt i 1948, som Unionen Burma med U Nu som statsminister. Med et militærkup i 1962 ledet af general Ne Win endte det demokratiske Burma. Ne Win ledede landet i 26 år, men i 1990 blev demokratiske valg gennemført. Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vandt valget suverænt, men militærregimet nægtede at opgive magten, og styrer fortsat landet med en jernhånd. I 1998 ændrede regimet landets officielle navn fra Burma til Myanmar, samtidig med navnene på mange byer blev ændret, som f.eks. hovedstaden som ændrede navn fra Rangoon til Yangon. Navneskiftet er omstridt, og brugen af Myanmar er fortsat begrænset de fleste steder i verden. I daglig tale kaldes landet normalt Burma. I november 2005 annoncerede militærjuntaen at landets hovedstad skulle flyttes fra Rangoon til Pyinmana. [redigér] PolitikBurma har været under militærstyre siden 1962. Landet blev ledet af Than Shwe siden 23. april 1992. Næsten alle minstrene har militær rang. Sanktioner mod militærstyret har kun haft lille effekt på grund af smuthuller i sanktionene. Regimet er anklaget for ikke at respektere menneskerettighedene. Modstand og politisk opposition mod regimet bliver ikke tolereret. Der blev godt nok afholdt frie valg i 1990 kort efter opstanden i 1988. Ved valget blev Aung San Suu Kyi blev valgt som statsminister, men militæret nægtede hende at tiltræde stillingen. Hun har flere gange været sat i husarrest. Hun har nu (januar 2007) siddet i husarrest siden maj 2003. Siden slutningen af 1980'erne har hun siddet i husarrest eller fængsel i alt elve år. I 2005 blev der udgivet to fyldige rapporter om de vanskelige forhold for Burmas hundrede forskellige etniske minoriteter. Den britiske menneskerettighedsforsker Guy Horton udgav i maj en 600 sider tyk rapport: Dying Alive, som bl.a. kortlægger talrige og systematiske overgreb mod minoriteter som lever på flugt fra regeringssoldater i grænseområdene mod Thailand. Denne rapport dannede delvist grundlag for en anden vigtig rapport fra Václav Havel og biskop Desmond Tutu. Tilsammen bidrog disse rapporter til at Burma for første gang blev formelt diskuteret i FN's sikkerhedsråd efteråret 2005. Der blev i øvrigt ikke vedtaget nogen FN-resolution over for militærjuntaen. I 2007 udbrød der nye protester, i første omgang pga. en annonceret prisstigning på benzin, men siden hen udviklede de sig til demonstrationer for demokrati [redigér] Centrale personerAf kendte personer fra Burma i 1900-tallet kommer man ikke uden om frihedskæmperen Aung San og hans datter, vinder af Nobels fredspris i 1991, Aung San Suu Kyi som nu sidder i husarrest i Yangon. Burmeseren U Thant var generalsekretær i FN fra 1961 til 1971. Også forfatteren Eric Arthur Blair bør nævnes, bedre kendt under pseudonymet George Orwell. Som ung var han britisk politimand i Burma. Erfaringene herfra fortæller han om bl.a. i bogen Burmese Days. [redigér] ØkonomiFlere burmesiske menneskerettighedsorganisationer stiller sig negative til dagens turisme, som støtter og giver indtægter til regimet. Mange vil undskylde sig med, at man støtter befolkningen ved at rejse dertil, men i virkeligheden er det umuligt at foretage nogen som helst handel uden at have meget nære forbindelser med regimet. Burma er rigt på naturressurcer som olie, naturgas, metal og mineraler. Landet er også blandt verdens to største producenter af opium, og narkotikahandelen er stigende. [redigér] DemografiDet findes mere end hundrede etniske grupper og undergrupper i Burma, hvoraf de 10 mest folkerige er: Etniske burmanere (som udgør ca. 60% af befolkningen og er den decideret største etniske gruppe), efterfulgt af shan-, karen-, chin-, kachin-, karenni-, mon-, arakan-, rohingya-, og wa-folkene. Læg mærke til at ordet burmaner referer til en af de etniske minoriteter, mens betegnelsen burmeser bruges om alle indbyggere i Burma. Burmaner handler altså om etnicitet og burmeser om nationalitet. De etniske minoriteter kaldes derfor ofte ikke-burmanere. Mens 80-90% af befolkningen i landet er buddhister, tilhører store dele af de etniske minoriteter kristendommen eller islam. [redigér] Referencer[redigér] Eksterne henvisninger
 Afghanistan | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Bahrain | Bangladesh | Bhutan | Brunei | Burma | Cambodja | Cypern2 | Filippinerne | Forenede Arabiske Emirater | Georgien1 | Indien | Indonesien | Irak | Iran | Israel | Japan | Jordan | Kasakhstan1 | Folkerepublikken Kina | Republikken Kina5 | Kirgisistan | Kuwait | Laos | Libanon | Malaysia | Maldiverne | Mongoliet | Nepal | Nordkorea | Oman | Pakistan | Papua Ny Guinea | Qatar | Rusland1 | Saudi-Arabien | Singapore | Sri Lanka | Sydkorea | Syrien | Tadsjikistan | Thailand | Turkmenistan | Tyrkiet1 | Usbekistan | Vietnam | Yemen | Ægypten4 | Østtimor
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
