|
VærktøjerAndre sprog
|
Bratislava
Bratislava (på tysk Pressburg; på ungarsk Pozsony) er hovedstad og største by i Slovakiet med cirka 426,927 indbyggere (2007). Byen ligger i den sydvestlige del af Slovakiet på begge bredder af Donau. Byen grænser op til både Østrig og Ungarn og er den eneste hovedstad, der grænser op til to andre lande. Bratislava er det politiske, kulturelle og økonomiske centrum i Slovakiet. Den er sæde for den slovakiske præsident, parlamentet og regeringen. Byen er ligeledes hjemsted for flere universiteter, museer, teatre, gallerier og andre vigtige økonomiske, kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner.[1] Hovedkvartererne for mange af Slovakiets store virksomheder og finansielle institutioner ligger ligeledes i Bratislava. Byens historie, i lang tid kendt under det tyske navn Pressburg, er blevet kraftigt påvirket af forskellige folkeslag, inklusiv østrigere, tjekker, tyskere, ungarere, jøder og slovakker.[2] Byen var hovedstad i Kongeriget Ungarn under det Habsburgske monarki fra 1536 til 1783. Bratislava var hjemsted for den slovakiske nationale bevægelse I det 19. århundrede og til mange vigtige historiske personer af slovakisk, ungarsk og tysk afstamning.
[redigér] NavnetDe første skrevne referencer (som Brezalauspurc, en anden variant er Preslavaspurc) kommer fra Salzburg annalerne, i relation til kampe mellem bayere og ungarere, kæmpet foran Bratislava slots mure i 907.[3] Slottet blev sandsynligvis navngivet efter Predslav, den tredje søn af Kong Svätopluk I;[4] Brezalauspurc betyder dog direkte oversat "Braslavs slot" og derfor er byen sandsynligvis opkaldt efter Braslav, den sidste millitære leder af Pannonien, en provins i Øst Frankien.[5] Dette gamle navn genoptræder under varianten Braslava eller Preslava på mønter slået af Kong Stefan 1. af Ungarn dateret omkring år 1000.[6] Senere I middelalderen fandt navnet sin endelige form i det tyske navn Pressburg og det slovakiske navn Prešporok som var udledt af det tyske.[6] Pressburg blev brugt om byen af de fleste engelsktalende forfattere indtil 1919,[7] og bruges enda af og til også i dag. Ungarerne brugte Pozsony (stavet Posony før det 19-. århundrede) og dette navn bruges stadig blandt ungarere. Det latinske navn Posonium er udledt fra det ungarnske.[8] Det ungarnske og latinske navn stamme måske fra det ungarnske navn Poson,[5] eller fra navnet Božaň, som regerede på Bratislava slot i perioden 1053–99.[9] Udover disse navne kaldte renæssancedokumenter den for Istropolis, der betyder "Donau byen" på oldgræsk (for eksempel se Universitas Istropolitana). Det nuværende navn, Bratislava, har sit udspring i 1837, da den slaviske lærde Pavel Jozef Šafárik rekonstruerede en variant af det (Břetislaw)[10] fra gamle navne, han troede var udledt fra den Bøhmiske hersker Bretislav I. Navnet blev brugt for første gang af medlemmer af den slovakiske bevægelse i 1844 som Bratislav.[11] Efter Første verdenskrig, forsøgte ikke-slovakiske repræsentanter at omdøbe byen til "Wilson City" efter den amerikanske præsident Woodrow Wilson i deres bestræbelser på at forhindre en anneksion til Tjekkoslovakiet. Forslaget blev afvist, og det officielle navn på byen blev ændret til Bratislava i marts 1919, da byen blev en del af Tjekkoslovakiet. [redigér] HistorieDen førstkendte permanente bebyggelse af området begyndte med båndkerakimerkulturen i det 5. årtusinde f.Kr. i den yngre stenalder. Omkring 200 f.Kr. grundlagde keltiske Boiistamme den første betydelige bosættelse, en fortificeret by kendt som en oppidum. De etablerede ligeledes et mønthus, hvilket producerede sølvmønter kendt som biatecer.[12] Området faldt ind under romersk indflydelse fra det 1. århundrede til det 4. århundrede og udgjorde en del af Limes Romanus, et grænseforsvarssystem.[13] Romerne introducerede vinavlen til området og begyndte en tradition indenfor vinproduktion, hvilken stadig er gældende i dag.[14] De moderne slovakkers slaviske forfædre ankom mellem det 5. og 6. århundrede under folkevandringstiden.[15] Som et svar på stormløb fra avarerne etablerede de slaviske stammer Samos Rige (623–658), den første kendte slaviske politiske enhed. I det 9. århundrede var slottene ved Bratislave og Devín vigtige centre for de slaviske stater Nitrafyrstedømmet og Stormähren.[16] De første skriftlige kilder til byen dateres tilbage til år 907 og er relateret til Stormährens fald under angrebene fra ungarerne.[17] I det 10. århundrede blev Bratislavaområdet (hvilket senere ville blive Pressburg) en del af Ungarn (kaldet "Kongedømmet Ungarn" fra 1000) og en nøgleøkonomi og administrativt center på kongedømmets grænse.[18] Denne strategiske position gjorde byen til et naturligt angrebsmål for fjender, men det bragte samtidig økonomisk udvikling og høj politisk status. Bratislava (dengang Pressburg) blev givet sine første kendte byprivilegier i 1291 af Andreas III,[19] og blev erklæret en fri kongelig by i 1405 af Kong Sigismund af Luxemburg, som også gav byen lov til at benytte sit eget byvåben i 1436.[20] Kongedømmet Ungarn blev besejret af det Osmanniske Rige i Slaget ved Mohács i 1526. Derefter belejrede og skadede tyrkerne Bratislava men mislykkedes i at erobre byen.[21] Grundet osmanniske avanceringer ind i ungarsk territorie udpegede man byen til Ungarns nye hovedstad i 1536, hvorved den blev del af det Habsburgske Monarki og markerede begyndelsen af en ny æra. Byen blev kroningsby og sæde for konger, ærkebiskobber, adelen og alle større organisationer og kontorer. Mellem 1536 og 1830 blev 11 konger og dronninger kronet i Skt. Martins Katedral.[22] Men alligevel blev det 17. århundrede kendetegnet af den anti-Habsburgske bevægelse, kampene med tyrkerne, oversvømmelser, plager og andre katastrofer.[23] Reformationen fik betydning i byen i anden halvdel af det 16. århundrede og dets støtter var primært byboer. Som et resultat af jævnlige oprør mod de katolske Habsburgere blev forstæderne hærget. Byen og slottet blev erobret flere gange af oprørere, men derefter generobret af de kongelige tropper. Perioden med mange oprør sluttede i 1711 med underskrivelsen af freden i Szatmár.[24] Bratislava blomstrede op i det 19. århundrede under Maria Theresia af Østrigs styre, hvor byen blev den største og mest indflydelsesrige by i det område, der i dag udgør Slovakiet og Ungarn.[25] Indbyggertallet tredobledes; mange nye paladser, klostre, herregårde og gader blev bygget og byen var centrum for det sociale og kulturelle liv i regionen.[26] Men allerede under styre af Maria Theresias søn, Joseph II, blev byens styrke svækket, især i 1783, hvor Stefanskronen blev flyttet til Wien i et forsøg på at styrke båndet mellem Østrig og Ungarn. Mange centrale funktioner blev efterfølgende flyttet til Buda, hvorfor også en del adelige flyttede dertil.[27] De første aviser i Ungarn og Slovakiet blev udgivet i Bratislava i 1780, hvor Magyar hírmondó udkom og dernæst Presspurske Nowiny i 1783.[28] I løbet af det 18. århundrede blev byen også centrum for den slovakiske nationale bevægelse. Billede:Presburg.jpg
Bratislava (Pressburg), ca. 1840
Det 19. århundredes historie i byen er tæt forbundet med de store begivenheder i Europa. Freden i Pressburg mellem Østrig og Frankrig blev undertegnet i Bratislava i 1805.[29] Theben Slot blev ødelagt af Napoleons franske tropper i 1809, og derefter blev også Bratislava Slot ødelagt af brand i 1811.[30] I 1843 blev ungarsk udråbt til det officielle sprog i lovgivning, offentlig administration og uddannelse af kongressen i Bratislava. Som en reaktion på den ungarske revolution i 1848 underskrev Ferdinand V de såkaldte martslove (også kaldet aprillove), som inkluderede afskaffelsen af livegenskabet på Primaciálny palác.[31] Byen valgte den revolutionære ungarske side, men blev erobret af østrigerne i december 1848.[32] Industrien voksede hurtigt i det 19. århundrede. den første hestetrukne sporvogn i Kongedømmet Ungarn,[33] fra Bratislava til Svätý Jur (Szentgyörgy), blev bygget i 1840.[34] En ny linje til Wien, som brugte damplokomotiver, blev åbnet i 1848, og en linje til Pest i 1850.[35] Mange nye industrielle, finansielle og andre institutioner blev grundlagt; for eksempel blev den første bank grundlagt i det nuværende Slovakiet i 1842.[36] Byens første permanente bro over Donau, Starý most, blev bygget i 1891.[37] Efter 2. verdenskrig og oprettelsen af Tjekkoslovakiet den 28. oktober 1918, blev byen inkorporeret i den nye stat på trods af dens repræsentanters modvilje.[38] Den dominerende ungarske og tyske befolkning forsøgte at forhindre annektering af byen til Tjekkoslovakiet og erklærede det en fri by. Men de tjekkoslovakiske legioner besatte byen den 1. januar 1919, hvorved det blev en del af Tjekkoslovakiet.[38] The city became the seat of Slovakia's political organs and organizations and became Slovakia's capital on 4-5th February.[39] Den 27. marts 1919 blev navnet Bratislava officielt anvendt for første gang.[40]. Som et resultat af den tjekkoslovakiske uafhængighed, overflyttedes mange ungarske regeringsmedarbejdere til Ungarn, og tjekkerne og slovakkerne overtog deres pladser og flyttede til Bratislava. Uddannelse i ungarsk og tysk blev radikalt reduceret.[41]. I Tjekkoslovakiets folketælling i 1930 var den ungarske befolkning i Bratislava faldet til 15,8% (se demografien i Bratislava-artiklen for flere oplysninger). I 1938, tilknyttede nazityskland nabolandet Østrig i Anschluss; senere samme år tilknyttede det også den stadig uafhængige Petržalka og Devín boroughene med henvisning til etnisk oprindelse.[42][43] Bratislava blev erklæret hovedstaden i det første uafhængige Slovakiet den 14. marts 1939, men den nye stat faldt hurtigt under nazisternes indflydelse. I 1941-1942 og 1944-1945 udviste den nye slovakiske regering de fleste af Bratislavas ca. 15.000 jøder,[44] hvoraf de fleste blev sendt i koncentrationslejre.[45] Bratislava blev bombarderet af de Allierede, besat af tyske tropper i 1944 og i sidste ende overtaget af Sovjets Røde Hær d. 4. april 1945.[42][46] Ved afslutningen af Anden Verdenskrig, blev de fleste af tyskerne i Bratislava evakueret af tyske myndigheder; et par vendte tilbage efter krigen, men blev bortvist uden deres ejendomme i henhold til BENEŠ-dekreterne.[47]
Præsident George W. Bush og Slovakiets tidligere premierminister Mikuláš Dzurinda bliver tiljublet af tusinder samlede i Bratislavas Hviezdoslavovo-torv
Efter det Kommunistiske Partis magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i februar 1948 blev byen en del af østblokken. Byen fik nye områder tilknyttet, og befolkningen steg som følge deraf betydeligt og blev 90% slovakisk. Store boligområder bestående af højtragende præfabrikerede panelbygninger, som de i Petržalka-købstaden, blev bygget. Den kommunistiske regering byggede også flere nye storslåede bygninger, såsom Nový Most-broen og slovakisk radios hovedkvarter, undertiden på bekostning af den historiske by. I 1968, efter at det tabende tjekkoslovakiske forsøg på at liberalisere det kommunistiske regime, måtte byen lide under besættelsen af tropper fra lande medlemmer af Warszawa-pagten. Kort efter blev byen hovedstad i Slovakiske Socialistiske Republik, en af de to stater i det føderaliserede Tjekkoslovakiet. Bratislava's systemkritikere forventede kommunismens fald med Bratislavas lysdemonstration i 1988, og byen blev en af de førende centre for den anti-kommunistiske revolution i 1989.[48] I 1993 blev byen hovedstad for den nydannede Slovakiske Republik, som fulgte umiddelbart efter opløsningen af Tjekkoslovakiet.[49] I 1990'erne og det tidlige 21. århundrede boomede byens økonomi grundet udenlandske investeringer. Den blomstrende by var også vært for mange vigtige kulturelle og politiske begivenheder inklusiv Topmødet i Slovakiet 2005 mellem George W. Bush og Vladimir Putin. [redigér] Demografi
Fra byens begyndelse til det 19. århundrede var germanerne den dominerende etniske gruppe.[53] Efter det Østrig-ungarske kompromis i 1867 begyndte en aktiv magyarisering dog og ved starten af første verdenskrig var 40% af indbyggerne i Pressburg ungarsktalende af modersmål, 42% tysktalende og 15% slovakisk.[53] Efter dannelsen af den første tjekoslovakiske republik i 1918 forblev Bratislava en multietnisk by, men med en anderledes demografisk trend. Andelen af slovaker og tjekker øgedes i byen, mens andelen af tyskere og ungarere faldt. I 1938 var 59% af befolkningen slovaker eller tjekker, mens tyskerne kun repræsenterede 23% og ungarerne 13%.[54] Dannelsen af den første slovakiske republik i 1939 bragte andre ændringer, mest nævneværdig fordrivelsen af mange tjekker og jøder.[53] I 1945 blev mange tyskere evakueret eller de blev flyttet fra byen efter genopbygningen af Tjekkoslovakiet. Det samme skete med mange ungarer, som var blevet beskyldt for at samarbejde med nazisterne (Beneš-dekreterne, delvist ophævet i 1948).[45] [55] [56]. Derved vandt byen klar slovakisk karakter.[45] Hundreder af indbyggere blev udvist under kommunisternes undertrykkelse af folket i 1950'erne, hvor målet var at udskifte "reaktionære" mennesker med den proletarer.[45][53] Siden 1950'erne har slovakerne været den dominerende etniske gruppe i byen, hvor den udgør op mod 90% af indbyggerne.[53] [redigér] Økonomi
Højhuse på Nivy, en af Bratislavas primære handelsdistrikter
Regionen Bratislava er den mest velhavende og økonomisk højtstående region i Slovakiet pr. 2007, på trods af at det er den mindste region arealmæssigt og samtidig værende regionen med den mindste befolkning i Slovakiet. Det bidrager med omkring 26% af Slovakiets BNP.[57] BNP per indbygger (PPP), er værdisat til €33.124 (2005), og er index 147.9 i EU og vurderet som det andet højeste niveau i de nye medlemsstater efter Prag.[58] Arbejdsløshedsprocenten i Bratislava var på 1,83% i december 2007.[59] Mange offentlige institutioner og private selskaber har deres hovedkvarter i byen. Mere end 75% af Bratislavas indbyggere arbejder inden for serveiceydelser primært inden for finans, IT, telekommunikation og turisme.[60] Bratislava Stock Exchange (BSSE) administrerer aktiehandelen og blev grundlagt d. 15. marts 1991.[61] Bilfabrikanten Volkswagen byggede en fabrik i Bratislava i 1991 og har udvidet siden da.[62] I dag er fabrikkens produktion fokuseret på SUV'ere, hvori 68% af produktionen ligger. VW Touareg bliver produceret i Bratislava og Porsche Cayenne samt Audi Q7 bygges delvist i byen.[63] I de seneste år er flere virksomheder inden for servicesektoren og højteknologiindustrien skudt op i Bratislava. Mange globale virksomheder, inklusiv IBM, Dell, Lenovo, AT&T, SAP og Accenture, har outsourcet til byen og bygget servicecentre.[64] Af grunde for indrykket af de mange multinationale selskaber kan det udover at det ligger tæt på Vesteuropa nævnes at der findes veluddannet arbejdskraft samt mange universiteter og forskningsfaciliteter.[65] Andre store virksomheder og arbejdsgivere med hovedkvarterer i Bratislava inkluderer Slovak Telekom, Orange Slovensko, Slovenská sporiteľňa, Tatra banka, Doprastav, Hewlett-Packard Slovakia, Slovnaft, Henkel Slovensko, Slovenský plynárenský priemysel, Kraft Foods Slovakia, Whirlpool Slovakia, Železnice Slovenskej republiky og Tesco Stores Slovak Republic. Slovakiets økonomis enorme vækst i 2000'erne medførte et boom i byggeindustrien samt mange store projekter, som enten er blevet udført eller planlagt i Bratislava.[66] Områder der tiltrækker udvikling er bl.a. Donaus bredder, hvor to projekter allerede er i støbeskeen: River Park[67] i den gamle bydel og Eurovea[68] nær Apollo-broen. Andre områder under udvikling inkluderer områderne omkring den cetrale jernbane- og busstation,[69] tæt på den tidligere industrizone nær den gamle bydel[70] og i boroughet kaldet Petržalka,[71] Nové Mesto og Ružinov. Man forventer at investorer vil investere €1,2 milliarder på nye projekter indtil 2010.[72] Byen har et budget på næsten seks milliarder koruna (€182 millioner i 2007), hvoraf en femtedel bruges til investeringer.[73] Bratislava har aktier i 17 virksomheder foreksempel i det offentlige transportselskab (Dopravný podnik Bratislava), affaldsselskab og vandværket.[74] Byen administrerer også kommunale organisationer såsom byens politi (Mestská polícia), Bratislava Bys Museum og ZOO Bratislava.[75] [redigér] TurismeI 2006 havde Bratislava 77 overnatningsfaciliteter (hvoraf 45 var hoteller) med en samlet kapacitet på 9.940 senge.[76] Samlet var der 686.201 besøgende, hvoraf 454.870 var udlændinge, der overnattede. Alt i alt blev 1.338.497 overnatninger registreret.[76] Dog foretages en betydelig del af besøg til Bratislava som endagsudflukter og dette tal er ikke kendt. Det største antal udlandske besøgende kom fra Tjekkiet, Tyskland, Storbrittannien, Italien, Polen og Østrig.[76] Der har i de seneste år været flere og flere polterabender afholdt i Bratislava. En af grundene dertil er, at der findes stadigt flere Lavprisflyselskaber, der har ruter til byen i sær fra Storbrittannien. Hvor denne tendens bidrager positivt til turisttiltrækningen i byen har det skabt bekymring hos offentlige instanser pga. kulturelle forskelle og vandalisme.[77] [redigér] KulturBratislava er Slovakiets kulturelle centrum. På grund af byens historiske multikulturelle karakter er den lokale kultur påvirket af forskellige etniske grupper, blandt andre tyskere, slovakkere, ungarer og jøder.[2][78] Bratislava enjoys numerous theatres, museums, galleries, concert halls, cinemas, film clubs, and foreign cultural institutions.[79] [redigér] Scenekunst
Den gamle bygning til Det Slovakiske Nationalteater på Hviezdoslavspladsen
Bratislava er hjemsted for Det Slovakiske Nationalteater, som har til i to bygninger. Den første er en teaterbygning opført i neorenæssance-stil beliggende i den gamle bydel for enden af Hviezdoslavovo námestie. Den nye bygning, som åbnede for publikum i 2007, er placeret ved flodbredden.[80] Teatret har tre ensembler: opera, ballet og drama. Mindre teatre inkluderer Bratislava Dukketeater, Astorka Korzo '90-teater, Arena Teater, L+S Studio og Radošina Naive Teater. Musikken blomstrede i det 18. århundrede i Bratislava og var tæt forbundet med det wienerske musikliv. Mozart besøgte byen i en alder af seks år. Blandt andre kendte komponister, som har besøgt byen, er Haydn, Liszt, Bartók og Beethoven, som uropførte sin Missa Solemnis i Bratislava.[81] Byen er også fødested for komponisten Johann Nepomuk Hummel. Bratislava huser Slovenská filharmónia. Byen er vært for flere årlige festivaller, så som Bratislava Music Festival og Bratislava Jazz Days.[82] Wilsonic Festival, afholdt årligt siden 2000, bringer mange optrædender inden for musikken til byen hvert år.[83] I løbet af sommeren finder forskellige musikalske events sted som en del af Bratislava Kulturel Sommer. Udover musikfestivaller er det også muligt at høre al slags musik fra undergrund til velkendte popstjerner.[84] [redigér] Museer og gallerierDet Slovakiske Nationalmuseum (Slovenské národné múzeum), grundlagt i 1961, har dets hovedkvarter i Bratislava ved flodbredden i den gamle by, sammen med Naturhistorisk Museum, som er en af dets underafdelinger. Det er det største museum og den største kulturelle institution i Slovakiet. Museet administrerer 16 specialiserede museer i Bratislava og omegn.[85] Bratislava Bymuseum (Múzeum mesta Bratislavy), grundlagt i 1868, er det ældste museum i Slovakiet, som stadig eksisterer.[86] Dets primære mål er at krønikere Bratislavas historie i forskellige former fra de tidligste perioder ved brug af historiske og arkæologiske samlinger. Museet tilbyder permanent fremvisning i 8 specialiserede museer. Det Slovakiske Nationalgalleri, grundlagt i i 1948, tilbyder det mest omfattende netværk af gallerier i Slovakiet. To udstillinger i Bratislava er beliggende ved siden af hinanden ved Esterházy Pallads (Esterházyho palác) og Vandbarakkerne (Vodné kasárne) ved bredden af Donau i den gamle by. Bratislava Bygalleri, grundlagt i 1961, er det andetstørste slovakiske galleri af dets slags. Galleriet tilbyder permanent udstilling på Johann Pálffy Pallads (Pálffyho palác) og Mirbach Pallads (Mirbachov palác), i den gamle by.[87] Danubiana Art Museum, one of the youngest art museums in Europe, is near Čunovo waterworks.[88] [redigér] Medier
Hovedbygningen til Slovenský rozhlas (Slovakisk Radio).
Som landets hovedstad er Bratislava hjemsted til nationale og også mange lokale medier. Notable tv-stationer med base i byen inkluderer Slovenská televízia (Slovakisk Fjernsyn), Markíza, JOJ og TA3. Slovenský rozhlas (Slovakisk Radio) har dets centrum i byens centrum, og mange slocakiske kommercielle radiostationer har ligeledes deres base i byen. Nationale aviser med hovedsæde i Bratislava inkluderer SME, Pravda, Nový čas, Hospodárske noviny og den engelsksprogede The Slovak Spectator. To nyhedsbureauer har hovedsæde i byen: Republikken Slovakiets Nyhedsbureau (TASR) og Det Slovakiske Nyhedsbureau (SITA). [redigér] SportForskellige sprtsgrene og sportsklubber har en lang tradition i Bratislava med mange hold og individuelle sportsudøvere, der konkurrerer i slovakiske og internationale ligaer og konkurrence. Fodbold er repræsenteret af to klubber, der spiller i den øverste slovakiske fodboldliga, Corgoň Liga. ŠK Slovan Bratislava, grundlagt i 1919, har dets hjemmebane på stadionet Tehelné pole. ŠK Slovan er den mest succesrige fodboldklub i slovakisk historie, eftersom den er den eneste klub fra det tidligere Tjekkoslovakiet, som har vundet den europæiske fodboldkonkurrence UEFA Pokalvindernes Turnering, i 1969.[89] FC Artmedia Bratislava er den ældste af Bratislavas fodboldklubber, grundlagt i 1898, og har hjemmebane på Štadión Petržalka i Petržalka. Bratislava er hjemsted for tre vintersportsarenaer: Ondrej Nepela Vintersportsstadium, Vladimír Dzurilla Vintersportsstadium og Dúbravka Vintersportsstadium. Ishockeyklubben HC Slovan Bratislava repræsenterer Bratislava i Slovakiets øverste ishockeyliga, Slovakisk Extraliga. Samsung Arena, en del af Ondrej Nepela Vintersportsstadium, er hjemmebane for HC Slovan. Ice Hockey World Championships i 1959 og 1992 blev spillet i Bratislava, og i 2011 vil Men's Ice Hockey World Championships blive afholdt i Bratislava og Košice, til hvilket en ny arena er under planlægning.[90] Čunovo Vandsportscenter er et kanoslalom- og raftingområde tæt på Kraftværk Gabčíkovo. Centrum huser flere internationale og nationale kano- og kajakkonkurrencer årligt. Det Nationale Tennisventer, som inkluderer Sibamac Arena, er vært for forskellige kulturelle, sportslige og sociale events. Flere Davis Cup-kampe er blevet spillet der, inklusiv finalen i 2005. Byen bliver repræsenteret i den øverste slovakiske liga i basketball på både kvinde- og herresiden, kvindehåndbold og -volleyball samt mænds vandpolo. Devín–Bratislava Nationa-løbet er den ældste atletiske begivenhed i Slovakiet,[91] og Bratislava City Marathon er blevet afholdt årligt siden 2006. En racerbane er beliggende i Petržalka, hvor hestevædeløb og hundevædeløb afholdes jævnligt. [redigér] Administration
Primats Palads, borgmesterens sæde
Bratislava er sæde for det slovakiske parlament, præsidentern, ministrene, højesteret og nationalbanken. Den er sæde for regionen Bratislava og siden 2002 også for Bratislavas selvstyrende region. Byen har desuden mange udenlandske ambassader og konsulater. Den nuværende struktur for lokalregeringen (Mestská samospráva)[92] har været billedet siden 1990.[93] Den består af en borgmester (primátor),[94] en bybestyrelse (Mestská rada),[95] et byråd (Mestské zastupiteľstvo),[96] bykommision (Komisie mestského zastupiteľstva),[97] og et bymagistrat (Magistrát).[98] Borgmesteren, med sæde på Primats Palads, er byens øverste leder og er valgt for en fireårsperiode. Den nuværende borgmester er Andrej Ďurkovský, som vandt valget i 2006 som kandidat for KDH–SDKÚ-koalitionen og er i gang med sin anden periode som borgmester.[99] Byrådet er byens lovgivende organ, som er ansvarlig for bl.a. budgettet, byplanlægning, vevligeholdelse af vejnettet, uddannelse og kultur.[100] Rådet mødes sædvanligvis en gang om måneden og består af 80 medlemmer valgt for fire år af gangen i samme periode som borgmesteren. Mange af rådets beslutninger bliver udført af kommissionen efter rådets retningslinjer.[97] Byens bestyrelse består af 28 medlemmer bestående af borgmesteren og hans parlamentsmedlemmer, boroughborgmestre og op imod 10 byrådsmedlemmer. Bestyrelsen er en ledende og overvågende enhed af byrådet og den spiller også en rolle som rådgivende for borgmesteren.[95] Administrativt er Bratislava opdelt i fem distrikter: Bratislava I (bycentret), Bratislava II (østlige dele), Bratislava III (nord-østlige dele), Bratislava IV (vestlige og nordlige dele) og Bratislava V (sydlige dele på højresiden af Donau, inklusiv Petržalka, det tættest befolkede beboelseskvarter i Centraleuropa).[71] Byen er inddelt i 17 boroughs, som hver har deres egen borgmester (starosta) og råd. Antallet af rådsmedlemmer i hver borough afhænger af størrelsen og indbyggertallet.[101] Hver borough svarer til byens 20 matrikelområder undtaget to tilfælde: Nové Mesto er yderligere inddelt i Nové Mesto og Vinohrady matrikelområder og Ružinov er inddelt i Ružinov, Nivy og Trnávka. Yderligere uofficielle inddelinger tilgodeser yderligere kvarterer og lokaliteter i byen.
[redigér] GeografiBratislava ligger i det sydvestlige Slovakiet, i regionen Bratislava. Placeringen ved grænserne til Østrig og Ungarn gør den til den eneste hovedstad med grænser til to lande. Den ligger kun 62 kilometer fra grænsen til Tjekkiet og 60 kilometer fra den østrigske hovedstad Wien. Byen har et totalt areal på 367,58 km² hvilket gør den til den arealmæssigt andenstørste by i Slovakiet efter Vysoké Tatry.[102] Bratislava ligger på begge bredder af Donau, som løber gennem byen fra vest til sydøst. [redigér] KlimaBratislava ligger iden nordlige tempererede zone og har kontinentalklima med fire adskilte årstider. Der blæser ofte med markant forskel mellem varme somre og kolde våde vintre. Byen ligger i et af de varmeste og tørreste områder af Slovakiet.[103] På det seneste har skiftet mellem sommer og vinter været hurtigere end tidligere med korte efterårs- og forårsperioder. Sne forekommer ligeledes sjældnere end tidligere.[104] Nogle dele af Bratislava, især Devín og Devínska Nová Ves, er i risikozonen for oversvømmelser fra floderne Donau og Morava,[105] Der bliver bygget nye diger på begge bredder.[106] [redigér] Bylandskab og arkitekturBratislavas bylandskab er karakteriseret af middelalderlige tårne og storslåede bygninger fra det 20. århundrede, men har undergået store forandringer i et byggeboon i starten af det 21. århundrede.[107] [redigér] ByenDe fleste historiske bygninger er koncentreret i den gamle by. Det gamle rådhus er et kompleks af tre bygninger rejst i det 14. og 15. århundrede, som nu huser Bratislava bymuseum. Michaels port er den eneste port der er bevaret fra de middelalderlige fæstningsværker, og den er blandt de ældste bygninger i byen.[108] Nærved er det smalleste hus i Europa.[109] Universitetsbibliotekets bygning, rejst I 1756, blev brugt af Diet (parlamentet) for Kongeriget Ungarn fra 1802 til 1848.[110] Meget af den vigtige lovgivning fra den | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||